Midlertidige udfordringer slører Indiens langsigtede potentiale

Se PDF

2025 har på flere fronter været et udfordrende år for Indien. Ved årets begyndelse var økonomien i modvind, præget af tilbageholdenhed med de offentlige udgifter i forbindelse med valget i 2024 samt en langvarig regnvejrsperiode (monsunen). Oveni dette strammede Indiens centralbank likviditeten for at stabilisere valutaen og skærpede kravene for udlån, hvilket reducerede kreditvæksten yderligere. Dette medførte strammere likviditetsvilkår og en opbremsning af kreditvæksten. Regeringen har efterfølgende grebet ind for at stabilisere situationen, men disse tiltag slår først igennem med en vis forsinkelse.

Et vanskeligt år
Selv om den reale BNP-vækst fortsat er høj, med en vækst på 7,8 pct. i kvartalet fra april til juni, har den nominelle vækst skuffet pga. en afdæmpet prisudvikling. Dette har mindsket virksomhedernes mulighed for at hæve priserne og dermed virksomhedernes indtjeningsudsigter. Myndighederne arbejder nu på at genstarte økonomien gennem nye finans- og pengepolitiske tiltag.

Det geopolitiske pendul i bevægelse
Geopolitiske forhold skaber en del kortsigtet støj. Præsident Trumps varierende udmeldinger har skabt uro i forholdet mellem Indien og USA. Premierminister Modis besøg i Washington tidligere på året var umiddelbart positivt, men stemningen vendte hurtigt, da Trump efterfølgende anlagde en mere konfrontatorisk linje over for Indien.

Begrundelsen for den ændrede amerikanske linje er uklar. USA henviser officielt til Indiens køb af russisk energi som en bekymring, men lignende handelsmønstre ses i både Kina og EU. Dette kunne indikere, at energitemaet primært anvend-es som et forhandlingsgreb. En anden faktor i forhandlingerne er landbruget, hvor USA presser Indien til at importere flere sojabønner, selvom efterspørgslen i Indien er lav.

Trods disse spændinger er der dog grund til forsigtig optimisme. Udnævnelsen af Trumps betroede rådgiver Sergio Gor som ny amerikansk ambassadør i Indien samt en nylig mere afdæmpet retorik fra Washington peger på, at relationen måske er mindre belastet, end mange medier antyder. Desuden tyder meget på, at Indien, oven på Trumps seneste oliesanktioner over for Rusland, vil reducere sit køb af russisk olie.

Begrænset effekt af amerikanske toldsatser
USA har pålagt indiske varer en told på 50 pct. Det er en af de højeste satser globalt og endda højere end Kinas. 25 pct. er standardtold, og yderligere 25 pct. er en strafsats for import af russisk olie. Alligevel er den økonomiske effekt forholdsvis begrænset. Indiens vareeksport til USA udgør omkring USD 85 mia., hvilket svarer til blot ca. 2 pct. af BNP. Hertil er de vigtigste eksportsektorer, såsom farmaceutiske produkter, bilkomponenter, elektronik og energiteknologi, stort set fritaget.

Sammenlignet med andre emerging markets er Indiens afhængighed af vareeksport lav (målt ift. BNP), hvor Kinas vareeksport er 2,9 pct., Mexicos 27 pct., Taiwans 10 pct. og Thailands 10 pct. Derfor har handelskonflikten primært haft en negativ psykologisk påvirkning på markedsudviklingen, da de direkte makroøkonomiske konsekvenser er begrænsede.

Stigende lokal investorinteresse vil modne Indiens aktiemarked
Udenlandske investorers investeringer i Indien er faldet markant i 2025, hvor udenlandske investorer har solgt ud af indiske aktier for mere end USD 16 mia. Dette som følge af de mere positive vækstudsigter i Kina, mens Indien – som nævnt – om-vendt undergår en periode med lavere vækst. Udlandets ejerandel i indiske aktier er således reduceret til under 16 pct. mod over 21 pct. for 10 år siden. Denne andel er blandt de laveste i de større emerging markets lande.

Trods dette har markedseffekten været begrænset, idet de indenlandske investorer modsat har købt op. På månedsbasis er de indenlandske investeringer steget fra ca. USD 1 mia. i 2020 til nu over USD 7 mia. Dette er særligt drevet af stigende interesse fra de private investorer. Antallet af detailinvestorer er steget fra 31 mio. til 120 mio., og antallet af konti i investeringsforeningerne er steget fra 21 mio. til 57 mio.

Udviklingen vidner om et strukturelt skifte i investorkulturen. Denne stigende interesse fra de indenlandske investorer er en langsigtet trend, hvor aktier i dag blot udgør 6,7 pct. af husholdningernes samlede formue sammenlignet med USA, hvor andelen er 26 pct. og 12 pct. i euroområdet. Vores forventning er, at markedsudsvingene vil stabilisere sig i takt med, at den indenlandske ejerandel stiger, hvilket på sigt ligeledes vil gøre indiske aktier mere attraktive for udenlandske investorer.

Et politisk vækstskifte mod reflation
Som reaktion på den økonomiske afmatning og globale uro har Indien igen skruet op for reform-dagsordenen. Siden premierminister Modi tiltrådte, har regeringen gennemført en kraftig finansiel oprydning og styrkelse af de offentlige og stats-ejede virksomheder. Indiens budgetunderskud er reduceret fra 9,2 pct. af BNP i 2020/21 til 4,4 pct. i 2024/25. En sådan finanspolitisk stramning vil uundgåeligt have vækstdæmpende konsekvenser, men regeringen har valgt at investere langsigtet i en sundere og mere stabil udvikling frem for at søge den højst mulige vækst. Dette politiske valg havde også den positive effekt, at Indiens kreditvurdering er blevet opgraderet. De tidligere reformer var primært rettet mod at forbedre effektiviteten af produktion og udbud, hvilket i sagens natur havde en deflationær effekt. Dette erkendte regeringen i 2025-budgettet, som markerede et skifte mod efterspørgselsdrevne reformer og dermed mere reflation.

I februar blev skatten på indkomst lempet markant, og i september kom en omfattende reform af de indirekte skatter med betydelige afgiftslempelser. Målet er at øge husholdningernes disponible indkomst og dermed styrke forbruget. Vi ser allerede nu de første tegn på et stigende forbrug af mere cykliske varer og tjenester.

Det langsigtede potentiale intakt
Likviditetsudfordringerne i den finansielle sektor ser ud til at bedres. Den nyligt udnævnte centralbankdirektør, Sanjay Makhotra, har indført en mere lempelig pengepolitik og sænket styringsrenterne og reservekravene til bankerne for at understøtte kreditvæksten. Samtidig vurderer vi, at regeringens finanspolitiske tiltag vil stimulere efterspørgslen og dermed styrke vækstudsigterne.

Trods fortsat geopolitisk usikkerhed er Indiens økonomi modstandsdygtig, idet det private forbrug udgør cirka 60 pct. af BNP, og er dermed en stødpude mod eksterne chok. Derudover vurderer vi, at den nuværende toldsats på 50 pct. næppe vil blive opretholdt, selv om tidshorisonten er van-skelig at forudsige i det nuværende miljø.

De indiske aktier har i år underperformet markant ift. andre emerging markets, jf. MSCI EM +30,3 pct. mod MSCI India +2,6 pct., målt i USD. De relative afkast ser endnu svagere ud målt i EUR pga. en stigende euro over for dollar og den indiske valuta. Men målt over længere perioder er Indien fortsat den klare vinder i emerging markets med 10- og 30-årige gennemsnitsafkast på hhv. 9,9 pct. og 9,5 pct. årligt – mod MSCI EM på hhv. 8,1 pct. og 6,5 pct.

Aktiemarkederne bevæger sig sjældent i en lige linje, og selvom den kortsigtede volatilitet i øje-blikket slører billedet, er Indien stadig på lang sigt den hurtigst voksende større økonomi i verden. De indiske virksomheder er kendetegnet ved en høj egenkapitalforrentning og en effektiv kapital-udnyttelse. I det kommende årti forventer vi en nominel BNP-vækst på 10–11 pct. årligt og en lidt hurtigere vækst i selskabernes indtjening.

Selvom aktiemarkedet i øjeblikket er præget af vækstpause og kortsigtet geopolitisk usikkerhed, bør den langsigtede investor fokusere på Indiens fortsatte fundamentalt stærke position som den hurtigst voksende større økonomi i det kommende årti.

Gennem vores tematiske investeringsramme fokuserer vi på at finde strukturelle væksttemaer og markedsledende virksomheder, der er bedst positionerede til at drage fordel af Indiens langsigtede økonomiske transformation.

Fakta om C WorldWide Indien
C WorldWide Indien KL A er en aktivt forvaltet koncentreret aktieportefølje bestående af 40-60 aktier. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på min. 3 år og er klassificeret i risikoklasse 4 ud af 7, som er en middel risikoklasse. Dermed vurderes de mulige tab ved det fremtidige afkast på et middel niveau, og dårlige markedsbetingelser kan påvirke afkastet.

Historiske resultater er ingen indikation for fremtidigt afkast.