Virksomheder søger alternativer til Kina

Se PDF

Nøgleindsigter
For at stabilisere sårbare forsyningskæder er konceptet ”Kina + 1” vundet frem blandt virksomheder verden over. Målet er at mindske afhængigheden af et enkelt marked og dermed sikre større stabilitet og sikkerhed i produktionen. Særligt Indien, Mexico og Vietnam fremstår som vindere. Kina står dog ikke tilbage som taber, da både indenlandske og udenlandske investeringer i landet fortsætter med stor styrke og får Kina til at bevæge sig opad i produktionsværdikæden.

Kinas hurtige økonomiske vækst gennem de seneste årtier har gjort landet til verdens fremtrædende produktions­­center. Den store arbejdsstyrke, lave produktions­omkostninger og omfattende infrastruktur har tiltrukket multi­nationale virksomheder, der har ønsket at drage for­del af landets potentiale og omkostningsfordele.

Ikke desto mindre har geopolitiske spændinger, handels­stridigheder og Covid-19-pandemien afsløret sårbarheder ved de globale forsyningskæder, som har solide for­ankringer i Kina. Fabrikslukninger, logistiske udfordringer og forsinkelser i produktion og transport har udsat virksomheder for betydelige tab. Derfor har virksomhederne indset vigtigheden af alternative forsyningskæder.

Det amerikanske investerings- og analysefirma, Sanford C. Bernstein & Co. foretager løbende undersøgelser af udenlandske virksomheders investeringer i Kina. Den ­seneste undersøgelse dækker en periode på 18 måneder frem til udgangen af 2022. 135 virksomheder deltog i under­søgelsen og inkluderede 200 investerings­beslutninger. Undersøgelsen dokumenterer, at virksomheder i stigende grad spreder deres forsyningskæder under overskriften “Kina + 1” (se figur 1). Dog fastholder de fleste selskaber deres investeringer og aftaler i Kina, mens nye investe­ringer typisk tilfalder andre lande. Grafikken i figur 1 viser, hvor disse 135 selskaber fremadrettet prioriterer deres indsats samt hvilke varekategorier, de enkelte lande tiltrækker.

Indien ligner en vinder
Vietnam er stadig den største modtager af investeringer fra Kina, men Indien er også en betydelig modtager. Dette modsat en tidligere undersøgelse fra 2018, hvor Indien ikke modtog nogen investeringer fra Kina. Indiens styrker inden for en lang række sektorer kombineret med en ung og veluddannet befolkning og et stort hjemmemarked gør landet til et attraktivt område at placere sin produktion i. Regeringens initiativer som for eksempel ”Production Linked Incentive”, også kaldet PLI-ordningen, øger Indiens konkurrenceevne yderligere. PLI-ordningen fungerer ved, at regeringen tilbyder incitamenter og subsidier til virksomheder, der flytter en del af deres produktion til landet, som dermed bidrager til vækst og arbejds­pladser. Et andet eksempel, der understreger Indiens position, er Apples beslutning om at flytte op til 25 pct. af smartphone-produktionen fra Kina til Indien over de kommende år. Dette har betydelige konsekvenser for hele iPhone-produktionskæden.

USA og Mexico står stærkt
En anden bemærkelsesværdig konklusion fra undersøgelsen er, at 18 pct. af nye investeringer er rettet mod Nordamerika, hvilket gør Nordamerika til den næstmest populære destination. Til sammenligning fremgår det, at kun 2 pct. af investeringerne går til Europa. Tallene for Nordamerika understøtter den tydelige tendens til at hjemtage og øge produktionen. Mexico har opnået en stærk position som fremstillingscenter for USA og er derfor blevet yderst central ift. Kina +1. Der er stærk økonomisk vækst og stor efter­spørgsel efter industriejendomme i både den nordlige og centrale del af landet.

I USA er byggeaktiviteten inden for produktions­­indu-strien i skrivende stund 50 pct. over niveauet fra sidste år, se figur 2.

Kina taber ikke terræn
Kina har et ønske om at bevæge sig opad i den ­industrielle værdikæde og kunne producere mere avancerede produkt­­e­r. Kina har på den baggrund et mål om at øge egne kompet­encer inden for tre prioriterede områder: 1) grøn, digital og smart produktionsteknologi. 2) områder, hvor Kina allerede er førende, ønskes positionen udbygget – dette er f.eks. inden for vedvarende energi, højhastigheds­tog og kunstig intelligens. 3) områder, hvor selvforsyning er kritisk f.eks. ved fremstilling af industrielle/viden­skabelige instrumenter, elektroniske komponenter (jf. halvledere), specielle materialer og industriel software.

Denne udvikling fremmer lokale kinesiske investeringer, men tiltrækker også udenlandske investeringer. Kinas andel af globale kapitalinvesteringer er fra 2011 til 2021 steget fra 12 til 27 pct. (Bernstein Analyse, december 2022), og vi ser ikke, at denne udvikling står over for en snarlig vending.

Selvom der sker en omlægning af de globale forsynings­kæder, hvor vestlige virksomheder søger diversifikation gennem strategien “Kina + 1” samt etablering af produktion tættere på afsætningsmarkedet, fortsætter Kina med at tiltrække investeringer og integrere sin økonomi med andre sydøstasiatiske økonomier. Kina er således fortsat verdens mest konkurrencedygtige fremstillingsøkonomi, og det vil formentlig fortsætte med at være tilfældet i lang tid fremover.

C WorldWide er godt positioneret
Vores Emerging Markets strategier er positioneret ift. udviklingen af ”Kina+1”, hvor vi inden for dette tema har særlig fokus på Indien og Mexico – men også fortsat på mulighederne drevet af Kinas langsigtede ambition om ad bevæge sig opad i produktionsværdikæden.

Det indiske aktiemarked er et vigtigt tema i stort alle vores porteføljer og i særdeleshed i Asien-, Indien- og ­Emerging Markets-porteføljerne. Indien er i øjeblikket et af de ­hurtigst voksende lande inden for udviklingsøkonomierne.

Endelig har afdelingen Emerging Markets eksponering mod Mexico, hvor udviklingen særligt gavner banker og ejendomsselskaber.