Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Ved at klikke OK accepterer du vores cookies til statistik. Du kan sige nej tak til statistikcookies ved at klikke her. Læs mere om vores cookiepolitik.OK

Investeringsopsving i Indien

Se PDF

I takt med at pandemien aftager i Indien, ser vi ­interessante tegn på et nyt stærkt investeringsopsving, som kan være med til at udløse Indiens langsigtede ­potentiale. Udviklingen i anlægsinvesteringer har været nedadgående siden 2008, som det fremgår af figur 1 (faste bruttoinvesteringer (anlægsinvesteringer) i pct. af BNP toppede med ca. 36 pct. i 2008). Anlægs­investeringer består af tre hovedelementer – ­bolig­markedet, den ­private sektor og den offentlige ­sektor. Det nuværende opsving kan skimtes inden for alle tre områder, og vi ­forventer, at det kan føre til en øget investeringstakt.

 

  • Meget tyder på, at en større investeringscyklus er undervejs, drevet af infrastruktur­.
  • Den stigende investeringstakt er synlig ­inden for tre vigtige områder: bolig­markedet, ­private investeringer samt ­offentlige ­investeringer. Indien er således godt på vej til at ryste forårets voldsomme anden ­Covid-19 bølge af sig. Økonomien er i vækst, skatte­indtægterne stiger, og ­regeringen har ­vedtaget et investeringsprogram på USD 1,4 billioner frem til 2025. ­Virksomhederne har fået incitamentsprogrammer til at ­udvide produktionskapacitet for at opnå stordriftsfordele. Endelig er udlandets ­direkte ­investeringer i Indien nu på deres ­højeste niveau siden finanskrisen, bl.a. fordi de globale virksomheder ønsker at sprede deres forsynings­kæder.
  • Dette er investeringer for fremtiden, og som skaber grundlaget for at indfri Indiens langsigtede og enorme potentiale.

 

Boligmarkedet
Et kig på sammensætningen af anlægsinvesteringerne viser tydeligt, at boligmarkedet spiller den ­væsentligste rolle med et bidrag på knap 40 pct., som det fremgår af figur 2. Der er sket en markant ­konsolidering blandt ­aktørerne på Indiens boligmarked som følge af høj “­gearing”, vanskelige finansieringsforhold og ­generelt dårlig selskabsledelse. Vidtrækkende ­reformer ­inden for markedet for fast ejendom og ­harmonisering af momsafgifter har været medvirkende til at øge ­gennemsigtigheden i sektoren. Disse reformer har gjort det sværere for de mindre formelle og svagere aktører i branchen.

Der sker nu en gradvis bedring af boligmarkedet. Der er en stigende efterspørgsel efter større, mere ­rummelige boliger i Indiens tætbefolkede byer som følge af ­pandemien. Boligbyrden (hvor et lavere tal er udtryk for lavere boligomkostninger og omvendt) er i dag på 27 pct. mod 58 pct. i 2008, da konjunkturerne toppede. Dette er det laveste niveau i flere årtier og ser ud til at have nået bunden. Antallet af usolgte boliger har være ­faldende siden 2017, og på de vigtigste ­markeder ­overstiger ­efterspørgslen nu langt udbuddet af nye ­boliger, hvilket har medført et yderligere fald i antallet af boliger til salg. Endelig er der tegn på stigende bolig­priser, hvilket er en væsentlig faktor for situationen på bolig­markedet.

 

Den private sektor
Den globale efterspørgsel er vokset så hurtigt, at ­manglen på forsyninger er udbredt, og ­konjunktur­­­barometre for den indiske økonomi overgår nu ­niveauet fra før ­Covid-19, selvom visse dele af økonomien ­endnu ­halter lidt bagefter. En stærk økonomi ­tegner godt for ­kapacitetsudnyttelsen, og høje priser giver bedre muligheder for at udvide ­kapaciteten. ­Derudover ­medfører virksomhedernes ændrede ­prioriteter i ­forhold til deres globale forsyningskæde en øget ­interesse for ­Indien, hvilket allerede har affødt en stigning i ­udlandets direkte investeringer (FDI). (Indiens aktuelle brutto-FDI i pct. af BNP på 3,1 pct. er det højeste niveau siden finanskrisen).

En incitamentsordning for produktionsselskaber har virket som en vitaminindsprøjtning på industri­sektoren i Indien. Ordningen har til formål at styrke den indiske fremstillingsindustri både til eksportmarkedet og til det store indenlandske marked gennem ­incitamenter til at skabe synergier gennem storproduktion inden for en række sektorer såsom elektronik, batterier, ­biler/bilkomponenter, tekstiler, medicinalprodukter og fødevarer. Nedsættelsen af selskabsskatten i 2019 har desuden gjort det indiske skattesystem til et af de mest attraktive i Asien.

Selvom de seneste inflationssignaler peger mod ­højere renter, er renterne fortsat lave i en ­historisk ­sammenhæng. Gældsætningen i de indiske ­virksomheder er på det laveste niveau i ti år, og indtjenings­udsigterne er i bedring. Samtidigt er ­arbejdskapitalen halveret i løbet af de seneste ti år, hvilket giver virksomhederne gode lånemuligheder til at finansiere nye investeringer. Data viser således nu også en stigning i igangværende ­projekter i den private sektor.

 

Offentlige investeringer
Indiens finansminister Sitharaman fremlagde et ­skelsættende budget i februar 2021, som tydeligt ­afspejlede ønsket om et investeringsdrevet ­opsving i ­Indien. Den indiske regering har som led i sine infrastruktur­reformer offentliggjort ambitiøse ­planer med et vedtaget budget på USD 1,4 billioner frem til 2025, og der har følgende været en kraftig ­stigning i de ­offentlige investeringer det seneste år. Disse ­investeringer har en høj multiplikatoreffekt, da hver US dollar, som ­regeringen bruger på at bygge ­infrastruktur, via multiplikatoreffekten skaber en ­økonomisk ­efterspørgsel på 2,4-2,6 dollars.

Et af initiativerne til at understøtte de store investeringer i infrastruktur er den såkaldte ”National Monetization Pipeline” – et program, hvor regeringen vil realisere mange af sine aktiver gennem frasalg eller privatisering. Det nyligt afsluttede salg af Air India markerer starten på denne proces – og det endda med et selskab, som mange anså for at være et af de mere  besværlige aktiver at sælge. Der er også andre fordele ved privatisering, da aktivernes produktivitet som regel forbedres.

Opsvinget har desuden øget de offentlige indtægter, hvor indtægterne fra indirekte skatter på det seneste har nået rekordniveauer trods den nylige voldsomme ­anden ­Covid-19 bølge. Dette giver regeringen fleksibilitet til at realisere planerne om at understøtte økonomien ­gennem øgede investeringer.


Konklusion
Stigende energipriser er en mulig udfordring for en ­nettoimportør af energi som Indien. Dette har tidligere ført til vedvarende inflation – og i sidste ende svækket valutaen og ført til højere renter. Men modsat tidligere er Indiens valutareserve i dag enorm, hvilket gør, at Indien lettere kan modstå disse eksterne udfordringer. Med knap USD 640 mia. har Indien den fjerdestørste valutareserve i verden.

Vores anekdotiske observationer omkring ­stigende ­investeringsaktivitet kan nu aflæses i de real­økonomiske data. De fleste virksomheder, vi ­taler med, overvejer eller er allerede i gang med at ­udvide produktions­kapaciteten. De tidlige tegn på en ny ­investeringscyklus bliver stadig mere konkrete. En understøttende politik, stigende efterspørgsel og gode finansieringsforhold er alle til stede – som når ­brikkerne i et puslespil falder på plads. Ud over strukturreformerne er det bydende nødvendigt, at Indien over en bred kam ­foretager infra­­struktur­investeringer for at skabe grundlaget for en højere vækst og derigennem indfri Indiens ­langsigtede og enorme potentiale. Dette skaber medvind til ­selskaber inden for boligmarkedet, bygge- og anlægs­sektoren, kapitalgoder og industrisektoren.