Vi bruger cookies til at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger cookies i vores cookiepolitik.

AKTIER – KØB, SÆLG ELLER BEHOLD?

5. november 2018

Vi befinder os i den senere fase af et stigende aktiemarked her snart 10 år efter finanskrisen. Den øgede turbulens får mange aktieinvestorer til at stille det store spørgsmål: køb, sælg og/eller behold?

I det følgende perspektiverer vi den nuværende volatilitet i forhold til historikken og forklarer, hvorfor vi navigerer efter en lang investeringshorisont frem for en kortere mere nyhedsdrevet investeringstilgang.

En lang investeringshorisont er afgørende

Hvis man, sammen med sin rådgiver, har fundet ud af, at man har råderum til at eje aktier, er det først af alt vigtigt at huske på, at sandsynligheden for at få gavn af de langsigtede gode afkast er størst, når man har en langsigtet investeringshorisont og en konstant eksponering til markedet.

Til illustration ses i figur 1 (se figur i PDF-fil), hvad en investor i det amerikanske aktiemarked ville have opnået ved at være investeret kontinuerligt over de sidste 50 år omkring 10.000 handelsdage på børsen – sammenlignet med afkastet, såfremt man ikke havde været med henholdsvis de bedste 10, 20, 30, 50, 75 og 100 dage.

Som det ses, bliver afkastet uden de 10 bedste dage over denne tidsperiode halveret, mens al afkast er væk uden de bedste 75 dage (hvilket er mindre end 1 pct. af alle handelsdage). Og hvem ved på forhånd, hvilke specifikke datoer det er?

Hvornår skal man så købe til og sælge fra?
Aktiehandel afhænger naturligvis af individuelle forhold. En simpel og effektiv strategi er jævnligt at købe til på forudbestemte tidspunkter. Dette fjerner dramaet i processen.

Alternativt kan man have en mere opportunistisk tilgang og justere eksponeringen op og ned over tid. I denne vanskelige disciplin, der har ydmyget mange eksperter over tid, kan man overveje at inddrage konkret aktiemarkedshistorik, inden man køber eller sælger.

Aktiemarkedshistorik
Historien gentager sig sjældent, men der er historiske mønstre, man kan lade sig inspirere af. At sidde og vente på den berømte 10 pct.’s korrektion og så købe bagefter kan være en særdeles ydmygende og frustrerende oplevelse. Her vil man sidde og vente på Godot som tilskuer til en langvarig opgang. 10 pct.’s korrektioner sker nemlig yderst sjældent i såkaldte ”bull-markeder” – de perioder, hvor der er flere af de gode dage på markederne, end der er dårlige – hvilket jo lige præcis er de perioder, man gerne vil være eksponeret til aktier I.

Større nedture på aktiemarkederne sker typisk i forbindelse med økonomiske nedgange, hvor særligt en nedgang i den amerikanske økonomi typisk slår hårdt. Kombinationen af højere renter og en såkaldt ”invers rentekurve” (hvor den korte rente er højere end den lange obligationsrente) i USA har vist sig at være en vigtig indikator at holde øje med. I det nuværende miljø er renteniveauerne fortsat lave, og selvom rentekurven er væsentligt fladere end tidligere, har den stadig en positiv hældning. Dette taler for et fortsat konstruktivt miljø for aktieinvesteringer. Lignende historiske situationer som i dag, hvor vi befinder os senere i en opgang med højere renter og en potential økonomisk afmatning, er ofte knyttet til perioder med større udsving i markedet, men også med mulighed for fortsatte stigninger. Et ekstremt eksempel på dette udspillede sig i slutningen af 1990’erne.

Op gennem 1990’erne oplevede aktiemarkederne kraftige stigninger. Også i de såkaldte tigerøkonomier i Sydøstasien gik det stærkt med store udenlandske investeringer og voldsom vækst men også høj låntagning. Problemer i særligt ejendomssektoren kombineret med høj dollargæld ledte til, at Thailand i 1997 måtte slippe deres valutariske faste tilknytning til US dollar, ligesom en række andre lande måtte se en devaluering af deres valutaer. Dette satte en længerevarende dominoeffekt i gang over hele verden. I august 1998 bragte den politiske krise og de lave oliepriser Rusland i en situation, hvor landet ikke kunne afdrage på sin gæld.

Det anerkendte hedgefond-selskab Long-Term Capital Management L.P. (LTCM), som blev ledet af bl.a. nobelprismodtagere, havde gennem voldsomt gearede positioner mere end 140 mia. USD i investeringsaktiver. Uheldigvis havde selskabet blandt andet store gearede illikvide positioner i Rusland, og LTCM tabte 15 pct. af sin kapital på en dag. Frygten var, at 50 modparter til LTCM, der havde lånt dem penge, også ville komme i store problemer. Dette tvang den amerikanske centralbank og en række storbanker til at skyde kapital ind i LTCM for at undgå kortsigtede tvangssalg, der kunne skabe yderligere store problemer for ikke blot det finansielle system – men for hele verdensøkonomien.

Den voldsomme turbulens i denne periode efterfulgtes af en af de kraftigste stigninger i aktiemarkedshistorien, hvor det brede amerikanske marked steg 47 pct., og teknologiindekset Nasdaq steg hele 170 pct. på blot 18 måneder – fra oktober 1998 til marts 2000.

Behov for taktisk risikobalancering
Aktiemarkedshistorien er fascinerende at dykke ned i, og selvom historien meget sjældent gentager sig, rimer den ofte. Som en konsekvens af at vi er i den sene fase af en lang aktieopgang, har vi gennem 2018 foretaget en løbende risikobalancering for at klargøre porteføljerne til mere volatile omgivelser. I den globale portefølje har vi øget andelen af de mere stabile vækstselskaber og reduceret andelen af cykliske, herunder banker og højt prisfastsatte selskaber.

Ved denne taktiske risikobalancering tror vi, at man som langsigtet investor sikrer en fortsat vigtig eksponering til attraktive og strukturelle væksttemaer samtidigt med, at risikoen sænkes i lyset af de lidt mere kortsigtede uforudsigelige omgivelser. Selvom det er sent i den økonomiske cyklus, er der selskaber, der har særligt gode langsigtede vækstforudsætninger. Dette er vores vigtigste fokus og er den grundlæggende værdi af aktiv forvaltning.

DEL ARTIKLEN