Aktier og investering for begyndere

Det er ikke så svært for begyndere at gå i gang med at handle med aktier. Når du først går i gang med at handle med aktier som begynder, er det vigtigt at tage stilling til, hvorfor du gerne vil investere. Det kan være, at du gerne vil have, at din pensionsopsparing skal vokse, eller måske vil du bare gerne have en bedre rente, end den du kan få i banken. Det er også godt at vide, hvor mange ressourcer du er villig til at bruge, når du starter med at handle med aktier. 

Hvad er en aktie?

En aktie er en lille andel af et selskab, så når du køber en aktie, bliver du medejer af et selskab. Det er måske rart at forstå, hvad en aktie er, inden du går i gang med at handle med aktier. 

Nogle selskaber har opdelt deres aktiekapital i forskellige klasser, f.eks. A og B aktier. A-aktierne er typisk dem, som de oprindelige ejere delte imellem sig, da de stiftede selskabet, men de kan også være tilgængelige i markedet. Forskellen mellem A- og B-aktier er typisk antallet af stemmer på generalforsamlingen, som aktien giver ret til.

Når en virksomhed skal skaffe penge, er der flere måder, den kan gøre det på. Den kan lade en enkelt privat investor skyde penge ind, gerne mod en større aktionær-/ejerpost i virksomheden. Den kan låne penge i banken eller udstede virksomhedsobligationer, hvilket begge dele fungerer på samme måde – penge lånes og tilbagebetales over tid mod en rente. Her afgives ingen aktier/ejerandele. Eller virksomheden kan udlodde en masse aktier til private investorer, mindre såvel som større. Det sker fx, når en virksomhed lader sig notere på børsen.

Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem hvor mange aktier, der er i et selskab, og hvor værdifuldt det er. Selskabet markedsværdi fås ved at gange børskursen med antallet af udestående aktier.

Hvad er værdipapirer?

De fleste af os køber værdipapirer for at øge værdien af vores penge på enten kort eller lang sigt. Vi kan købe enten et specifikt værdipapir, lad os sige en aktie, fordi vi synes, det er et spændende selskab. I det tilfælde vil vi oftest være langsigtede. Vi ønsker at støtte virksomheden i det, de laver, i lang tid; være med på “rejsen” mod virksomhedens mål. Men vi kan også købe en aktie med et kortere sigte, fordi vi af varierende årsager tror, at aktiens værdi vil være højere i den kommende tid, end det er tilfældet den dag, vi køber den. Denne adfærd er mere af spekulativ karakter, da vi håber på hurtigt at kunne sælge videre til en anden investor til en bedre kurs.

Den anden mulighed for at tjene penge (skabe et positivt afkast/en gevinst) hedder udbytte.

Med langt de fleste værdipapirer kan man godt forvente, at de et stykke ude i fremtiden vil være mere værd end i dag. Aktierne har historisk haft den højeste stigning, i gennemsnit cirka syv procent årligt, set over en periode på de seneste hundrede år. Obligationerne noget mindre, men de er til gengæld mere stabile i deres afkastudvikling. 

Hvordan tjener man penge på aktier? 

Man kan tjene penge på at handle aktier (og andre værdipapirer) på to måder. Man kan fx købe til 100 kroner og sælge til 200 kroner og tjene 100 kroner i afkast. Eller man kan få del i selskabets overskud i form af udbytte.

Udbytte kaldes også direkte afkast eller dividende. Kært barn har tre navne i denne sammenhæng, og det kan være forvirrende som begynder at forstå alle begreberne. Men ovenstående tre refererer alle til det samme. Når en virksomhed genererer et overskud, kan den vælge at beholde overskuddet og bruge pengene på at skabe vækst gennem enten nye tiltag i “eget hus” eller opkøbe konkurrerende virksomheder. Men de kan også vælge at udbetale hele eller dele af overskuddet til virksomhedens aktionærer, og det hedder altså at udbetale udbytte/dividende eller aktiens direkte afkast.

Nogle investorer går decideret efter aktier, der betaler et højt og stabilt udbytte. Det falder ind under passiv indkomst, som i disse år (også) er særdeles populært.

Hvordan handler jeg med aktier?

Når vi skal købe og sælge værdipapirer i praksis, foregår dette via en børsmægler. Det kan være vores egen (traditionelle) bank eller en onlinebørsmægler som fx Nordnet. Uanset hvilken vi vælger, vil den have en onlineplatform, som er det sted, hvor det hele foregår. Når man har valgt en børsmægler/platform, opretter man sig som kunde (medmindre det er ens egen bank, hvor man kan springe dette trin over), overfører nogle penge, og så er man klar til at lave en handel. Når man køber et værdipapir, kommer det ind på ens depot, og her kan man følge udviklingen. Nogle steder kan man have flere depoter, men det gør ingen forskel i det samlede billede. Samlingen af værdipapirer i depotet kaldes også en portefølje.

Det, der adskiller de forskellige børsmæglere, er bl.a. størrelsen af gebyrer, hvor mange børser man har adgang til og oplevelsen af platformen; hvor brugervenlig er den, hvor mange redskaber har den, og hvor meget hjælper den os på vej. Du kan læse mere om børsmæglere/platform her.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Når du handler med aktier, vil der være nogle ting, du skal være særligt opmærksom på. Det er særligt handelsomkostninger, som du skal være opmærksom på. Omkostninger er generelt svære at komme udenom, men det er godt at være bevidst om, hvad størrelsen på omkostninger, og hvad de betyder for dit afkast. 

Du kan også med fordel være opmærksom på, om du får spredt dine penge tilstrækkeligt. Gennem en stor spredning kan du mindske den risiko, der altid vil være forbundet med at handle med aktier. Overordnet set er der fem store områder, man kan sprede sig inden for: virksomheders størrelse, deres geografiske beliggenhed, hvilken sektor, de opererer inden for, defensive/cykliske aktier samt værdi- og vækstaktier. Du kan læse mere om de fem typer diversificering her. 

Hvad kan man ellers investere i?

Man kan investere i meget andet end aktier. Man kan eksempelvis kigge mod obligationer, fonde eller ejendom, råvarer, metaller (fx guld, sølv, kobber) og valuta. 

Obligationer

Forestil dig, at du låner 10.000 kroner af banken: I aftaler, at de skal betales tilbage senest om to år, og at du i den mellemliggende periode (lånetiden) betaler en rente på fem procent årligt. Du indgår her i en gældsaftale, og der vil blive udformet en kontrakt mellem dig og banken. Obligationer fungerer fuldstændig på samme måde. En obligation er et “gældsbevis”, et værdipapir, der forpligter den, der har udstedt obligationen til at betale rente til ejeren af værdipapiret en eller flere gange årligt. De tre mest almindelige og brugte obligationer er statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Du kan læse mere om obligationer her.

Fonde

Der er nogle oplagte og naturlige fordele ved at købe værdipapirer gennem en investeringsforening og derved en fond. For det første opnår vi en god spredning med helt ned til blot en enkelt handel og for meget få midler. For det andet har andre allerede sammensat spredningen for os, og vi behøver heller ikke så megen viden for at investere på denne måde. Vi kan altså komme i gang for minimale midler og minimal viden og samtidigt få hjælp af erfarne investeringsfolk. 

Du kan læse mere om fonde her.

Råvarer

Man kan som investor investere i råvarer på lige fod med aktier og obligationer. Det er bare en anden aktivklasse. Begrebet råvarer dækker over en lang række ting inden for kategorien metaller såsom: olie, sølv, guld, jern og kobber og under kategorien afgrøder: korn, sojabønner og bælgfrugter. Man handler metaller og afgrøder på varebørser, hvor man kan købe futures og optioner, eller man kan købe dedikerede råvarefonde på den almindelige børs. Men vær opmærksom på, at investering i råvarer er meget risikabelt, idet kurserne svinger meget. Hvis du gerne vil investere i råvarer, kan du eventuelt vælge nogle få metaller/afgrøder og så følge dem tæt i et stykke tid. 

Ejendom

Ejendom har historisk været en god investering. Faktisk bliver den ofte udråbt som værende mindst lige så god som investering, i forhold til positivt afkast, som aktier. Den største udslagsgivende faktor er, at afkast på ejendom er skattefrit, når blot du selv har beboet lejligheden i en periode. Handelsomkostningerne er dog generelt høje ved handel med ejendomme, ligesom det kræver en stor sum penge at starte på ejendomsmarkedet.

Det forholder sig lidt anderledes, hvis du erhverver ejendom med henblik på at drive udlejningsvirksomhed eller med tanke på istandsættelse og efterfølgende salg. 

Hvis man gerne vil ind på ejendomsmarkedet og have del i stigningen på feltet, kan man også investere i de virksomheder, som driver ejendomme som deres hovedbeskæftigelse, nemlig ejendomsselskaber. I Danmark har vi fx Jeudan, men der findes mange flere over hele verden. 

Opsummering

Forhåbentlig er du blevet klogere på, hvad aktier er, hvordan man tjener penge på aktier og potentielt andre værdipapirer som fx obligationer, samt hvordan du helt lavpraktisk køber og sælger værdipapirer. Ligeledes hvilke muligheder du har, der går udover de mest almindelige aktivklasser (aktier og obligationer), råvarer og ejendom.

Videre læring

Kender du vores podcast ’Vild med aktier’? Hver uge kommer vi med en ny episode, og emnerne er mange og forskelligartede under paraplyen investering. Du kan også følge med på Instagram og Facebook eller se vores mange videoer på vores YouTube-kanal. Hvis du vil have al vores nyeste content tilsendt helt automatisk, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Disclaimer

Dette er markedsføringsmateriale. Artiklen er alene ment som generel information og udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge nogle produkter eller ydelser, ligesom den ikke skal betragtes som investeringsrådgivning. Alle tal er baseret på historiske afkast. Historiske resultater er ingen indikation for fremtidigt afkast, ligesom afkast kan øges eller mindskes på grund af udsving i valutakurserne. Prospekt og dokument med central investorinformation er tilgængelig på www.cww.dk. Artiklen er produceret af C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S for Investeringsforeningen C WorldWide.

14. september 2023