Vi bruger cookies til at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger cookies i vores cookiepolitik.

FORVENTNINGER TIL AKTIEMARKEDET

16. januar 2017

Selvom vi i 2016 er blevet ramt af nogle negative selskabsspecifikke nyheder bl.a. inden for sektorerne medicinal og finans, er vores selskabers underliggende vækstudsigter intakte. Så selv om der er stunder, hvor strategien ikke har virket optimalt, har den på langt sigt vist sit værd.

2016 var der ikke mange, der ville have gættet, at briterne ville vælge Brexit, og at amerikanerne ville vælge Trump som ny præsident. Den politiske usikkerhed bliver ignoreret, og investorerne fokuserer på de nye politiske vinde, hvor finanspolitikken sættes i spil for at understøtte økonomisk vækst. Med udsigt til højere vækst er obligationsrenterne steget markant, og investorerne ­køber cykliske aktier og såkaldte valueaktier frem for stabile vækstaktier. Denne udvikling kan fortsætte i 2017, men vi tror, at det er ved at være "sidste runde". Så længe de lange renter stiger, vil investorerne dog formentligt fortsætte præferencen for valueaktier og cykliske aktier.

Den nuværende ekspansionsfase har varet i mere end syv år og 60 pct. længere end det typiske forløb. Den nuværende konjunkturopgang er derfor i sin modne fase. Vi ser et stigende lønpres og tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet i USA. Som ­konsekvens er den amerikanske centralbank begyndt at hæve renten, og vi ser stigende obligationsrenter og en stigende dollar. Alt dette vil være med til at sikre, at ­inflationen ikke løber løbsk, ligesom dagens teknologiske og ­demografiske udvikling har langvarige deflationære effekter. Den amerikanske centralbank vil formentlig tillade en mindre ophedning af arbejdsmarkedet, hvilket er ­positivt for den globale vækst i 2017. Hertil kommer eventuelle finanspolitiske tiltag, som Trump iværksætter. Alt i alt tror vi, at der er grænser for, hvor meget de lange renter i USA kan stige i lyset af vores moderate inflationsforventninger og den høje gældsætning, som gør det svært at servicere gælden ved høje renter.

Politisk ser vi en udvikling mod mere protektionisme. Dette ­betyder, at selskaber, der er indenlandsk orienterede og dominerende på hjemmemarkedet, vil få en konkurrencemæssig fordel ift. de multinationale selskaber. Vi ser dog, at globaliserings­trenden kan fortsætte parallelt med de mere indenlandsk fokuserede initiativer. Særligt hvis disse tiltag kommer i form af en stimulering af de indenlandske virksomheder frem for at opbygge ­toldmure. En måde at skabe en større konkurrencedygtig indenlandsk ­produktion på er f.eks. via investeringer i automatiseringsløsninger og robotteknologier. Som aktieinvestor er denne opblomstring af hjemmemarkedsvirksomheder en vigtig faktor at forholde sig til – både som en mulighed og en risikofaktor. Et andet stort tema bliver også de foreslåede skattelettelser til amerikanske virksom­heder samt idéerne om skatterabat i forbindelse med hjem-
tagning af overskud fra udenlandske datterselskaber. Dette vil være ­positivt for de ­amerikanske selskaber.

Den økonomiske vækst vil formentlig forblive positiv i 2017. Vi tror, at rentestigningerne – både for de korte styrerenter og de ­lange obligationer – vil blive moderate. Den stigende dollar vil styrke konkurrenceevnen i Europa og Japan. Vi ser en gradvis vækst i disse markeder, om end en stigende politisk polarisering i Europa skaber usikkerhed. I det store perspektiv befinder vi os i den sene fase af stigningen på aktiemarkederne. Dog tror vi, at med lave rentestigninger vil aktiemarkederne udvikle sig moderat positivt.

I takt med at markedsdeltagerne indser, at vi ikke står over for et stærkt cyklisk opsving, tror vi, at interessen for de cykliske aktier og valueaktier vil ebbe ud og fokus vil vende tilbage mod til de strukturelt voksende kvalitetsselskaber. Tiden arbejder for denne type investeringer, og vi som aktionærer får del i den løbende ­værdiskabelse.


DEL ARTIKLEN

RELATEREDE PRODUKTER

GA
Globale Aktier KL
ETK
Globale Aktier Etik KL
DA
Danmark KL
STA
Stabile Aktier KL
EM
Emerging Markets KL
AS
Asien KL

RELATEREDE NYHEDER


SENESTE NYHEDER