Vi bruger cookies til at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger cookies i vores cookiepolitik.

BREXIT UNDERSTREGER BEHOV FOR GOD AKTIEUDVÆLGELSE

1. juli 2016

Den største trussel mod Europa i år er blevet til en realitet. Storbritannien har stemt for at forlade Den Europæiske Union (EU).

Beslutningen svækker vækstudsigterne i Storbritannien og Europa på grund af den øgede politiske usikkerhed. Dette kan føre til strammere kreditvilkår. Som følge heraf vil centralbankerne sandsynligvis føre en endnu mere lempelig politik i løbet af det næste års tid.

Storbritanniens beslutning er et markant nederlag for tilhængerne af EU, og Brexit bringer nu hele det europæiske samarbejde i fare. Det endelige resultat afhænger dog af det politiske efterspil. Hvis Bruxelles ikke viser forhandlingsvilje over for Storbritannien i forhold til den fremtidige relation og samtidigt står fast på den centralistiske styring af EU, kan det medføre, at også andre medlemsstater, eksempelvis Danmark, Holland, Østrig og muligvis Sverige, bliver tvunget til løbende at afholde folkeafstemninger. Hvis Bruxelles derimod vælger at imødekomme Storbritanniens udspil til f.eks. samhandel, kan dette anspore andre lande til at stræbe efter en lignende aftale. Dette vil samtidigt bringe den allerede sårbare monetære union i endnu større fare, da opretholdelsen af denne kræver mere centralisering af det politiske samarbejde frem for mindre. Det minder mest af alt om en ”Catch-22”-situation, hvor Bruxelles vil tabe, uanset hvilket valg de træffer.

Selv om der er større risiko for, at EU nu går i opløsning, er det ikke vores umiddelbare forventning. Tværtimod vil den nuværende situation formentlig ruske lidt op i EU. Det kan sætte skub i nogle reformer og vil måske føre til større enighed om de mere langsigtede udfordringer, som medlemsstaterne står over for, som f.eks. flygtningekrisen, samt fremskynde en række økonomiske tiltag for at skabe flere arbejdspladser.

I anden ombæring vil de politiske risici formentlig medføre en øget usikkerhed, der vil tynge de britiske og europæiske makroudsigter. Det er endnu usikkert, om der kommer nyvalg i Storbritannien, og hvem der skal lede en ny regering, lige som der er risiko for, at kommende valghandlinger i Europa vil blive påvirket af ”folkets røst” mod eliten, som vi så det i Storbritannien. Hvis man skal lære noget af den britiske afstemning, er det, at man ikke kan regne med valgprognoserne. Konsekvensen er, at markederne nu må forberede sig på muligheden for, at Donald Trump kan vinde præsidentvalget i USA til november.

Brexit ændrer ikke vores grundlæggende investeringsstrategi
Vi investerer ud fra en investeringshorisont på tre til fem år og ikke tre til fem måneder, som synes at være den aktuelle tidshorisont for hovedparten af markedsdeltagerne i disse dage. Grundlæggende ser vi ikke det store behov for at ændre sammensætningen af porteføljerne som følge af Brexit. I det langsigtede perspektiv ser vi, at mange af vores investeringer vil være uberørte af Brexit. Dette gælder f.eks. selskaber som Facebook, Alphabet, Visa og Dollar General.

Brexit har trukket mange overskrifter, og de fleste økonomer forudser, at dette vil svække væksten i de kommende år, hvilket vil presse indtjeningen i mange af de europæiske selskaber.Vi forventer derfor høj volatilitet på aktiemarkederne i den kommende tid. Dette skaber omvendt muligheder for at optimere vores aktievalg.

Det er hovedsageligt de indenlandske sektorer i Europa og især de europæiske banker, der vil blive berørt af de øgede politiske risici samt den lave eller negative vækst i eurozonen. Vi har en relativt lille eksponering til dette marked. Det er klart, at den finansielle sektor vil blive mest påvirket af de aktuelle begivenheder, og det er nu sandsynligt, at renterne i USA vil forblive lavere end vores tidligere forventninger. Dette kan medføre, at vi vælger at nedbringe vores eksponering til finanssektoren, men der vil kun være få ændringer.

Vi har både British American Tobacco (BAT) og Prudential i den globale portefølje – begge er noteret på London Stock Exchange. BAT er et globalt selskab med produktion og salg i mere end 40 lande og mindre end 1 pct. salg i Storbritannien. Selskabet aflægger regnskab i Storbritannien og vil derfor kunne drage fordel af en vedvarende svækkelse af pundet. Prudential kan ligeledes drage fordel af et svagt pund, eftersom ca. 70 pct. af indtjeningen er uden for Storbritannien. Vi forventer ikke, at der opstår udfordringer for hverken BAT eller Prudential med hensyn til evt. nye samhandelsaftaler. BAT kunne muligvis overveje at flytte dele af produktionen tilbage til Storbritannien, men det er ikke særligt sandsynligt. Det er dog vanskeligere at forudse, hvad Prudential vil gøre på lidt længere sigt. Den britiske udmeldelse af EU kan puste nyt liv i debatten om at dele selskabet op og flytte hovedkvarteret til Asien, hvilket, vi tror, vil være positivt for aktien. Vi har endnu ikke besluttet, om vi vil investere yderligere i de indenlandsk orienterede selskaber i Storbritannien, da vi afvejer risikoen for recession i landet.

Stabile vækstaktier er modstandsdygtige over for uro
En interessant observation oven på uroen på markederne er, at de stabile vækstaktier faktisk har gjort det godt – både før og efter Brexit-afstemningen. Dette har også været gældende for vores afdeling Carnegie WorldWide Globale Aktier Stabil, som har skabt positivt afkast såvel i juni måned som i indeværende år. Dette viser styrken i afdelingen, da investeringerne er modstandsdygtige over for uro i markedet. I afdeling Globale Aktier Stabil investerer vi i en portefølje af aktier, som, vi forventer, har en mere stabil kursudvikling end det generelle aktiemarked.

Volatilitet skaber muligheder, og selvom vi ikke har høje forventninger til afkastet de kommende år, har vi tiltro til, at miljøet vil være gunstigt for en aktiv porteføljeforvalter som Carnegie WorldWide.   

 

 

 


DEL ARTIKLEN