Vi bruger cookies til at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger cookies i vores cookiepolitik.

ET REFORMERET INDIEN VINDER FREM

13. september 2017

Efter den reformvenlige Narendra Modi i maj 2014 blev valgt til landets ­premierminister og med succes har implementeret sine store ­nationaløkonomiske reformprogrammer, er der ­for alvor fokus på Indien som ­økonomisk ­stormagt i Asien.

Modi har med sine ­innovative reformer skabt optimisme og tro på ­fremgang blandt befolkningen – ikke mindst fordi, Modi igen og igen har bevist en imponerende gennemførelsesgrad af sine programmer og samtidigt gradvist har fået nedbragt korruptionen i landet.

Vækst i den indiske boligsektor
Modi har bl.a. vundet befolkningens stemmer på visionen om at skabe et hjem til alle i Indien, hvor ca. 1/3 af den samlede ­befolkning, dvs. ca. 400 millioner mennesker eller omkring 80 millioner familier, ikke har et ordentligt sted at bo. Med sit ­slogan ”Housing for all” og reformen ”Affordable housing” er det ­planen at bygge 50 millioner nye tilskudsstøttede boliger inden 2023 – de 30 millioner i landområderne og 20 millioner i mere tæt ­bebyggede områder. Selv om man kan stille spørgsmålstegn ved, om målet nås inden udgangen af 2023, vil et projekt af denne ­størrelsesorden skabe vækst i sektorer som f.eks. ­entreprenørbranchen, bygge- og anlægssektoren samt relaterede sektorer.

Et andet reformeksempel, der understøtter væksten i den indiske boligsektor, er den nye lov om ejendomsudvikling på det private boligmarked, som er præget af projektsalg – dvs. kunderne køber bolig, før boligen er bygget færdig. Denne model har skabt grobund for en form for selskabstømning, da bygherren ofte kunne slippe afsted med pengene, inden byggeriet stod klart. For at genoprette købernes tillid til sektoren, er det i dag vedtaget ved lov, at 70 pct. af købssummen i et projektsalg skal stå på en sikret bankkonto. Er bygherren forsinket med levering af ­boligen, skal bygherren tilbagebetale op til 20 pct. af værdien af boligen til køberen. Således har man både øget efterspørgslen på det ikke statsstøttede boligmarked, og samtidigt på udbudssiden skabt en konsolideringsbølge, da korruptionen nedbringes, og de tilbageblevne byggeriselskaber nu modtager de boligbestillinger, der tidligere blev handlet med korrupte bygherrer.

Modi har også indført en konkurslovgivning, så nødlidende ­selskaber hurtigere kan afvikles. Tidligere tog det op til 6 år før en bank kunne inddrive pant i aktiverne. I dag tager processen 9 måneder, og ansvaret for konkurser er flyttet fra de ­almindelige banker til centralbanken. At behandlingstiden forkortes ­skyldes, at stiftere af nødlidende virksomheder ikke længere har ­mulighed for at forsinke konkursprocessen bl.a. ved at sagsøge særligt ­bankrådgivere for at have indgivet konkursbegæringen eller for at have fået en forkert pris for selskabets aktiver ved et eventuelt likvidationssalg. Mange indere i den finansielle sektor frygter at blive personligt sagsøgt, hvorfor mange har været påpasselige med at indgive ellers berettigede konkursbegæringer. I dag har ­konkurslovgivningen ryddet bedre op i bankernes balancer, og hensættelserne er toppet, så sektoren kan igen låne penge ud til rentable projekter og selskaber.

Personregistrering betaler sig
En anden væsentlig kilde til nedbringelse af korruption er UID (Unic Identification Document) – et personligt ­registreringskort, der inkluderer billede, fingeraftryk og irisgenkendelse. ­Omend dette ikke er Modis ide, er kortet blevet indført i hans ­regeringsperiode og bruges til at identificere og sikre, at det er den ”rigtige” person, der ønsker at optage lån eller modtage offentlige ydelser. Pt. er ca. 1,2 milliarder indere registreret, og i den proces er der ind til videre fundet 30.000 falske identiteter, der er blevet brugt som stråmænd til at svindle med både offentlige og private midler.

Til dette kommer Modis reform ”Financial Inclusion”, ­herunder ”Direct Benefit Transfer”, der går ud på, at mindst en voksen person i en familie skal have en bankkonto, hvortil UID-kortet er tilknyttet. Modtager man økonomisk støtte fra det offentlige, går beløbet direkte ind på denne konto. Når pengene skal ­hæves i ­banken, tjekker banken identifikationskortet. Alene dette ­tiltag betyder en estimeret besparelse på 0,5 pct. af BNP om året – ­penge, der ellers var gået op i svindel, og som er et væsentligt beløb ift. landets budgetunderskud på 3,5 pct. af BNP.

Forbedret momsregistrering løfter væksten
Den nok vigtigste reform siden Indiens uafhængighed i 1949 er GST (Generel Sales Tax) – det nye momssystem, der ­samordner alle afgiftssatser og ensretter selve registreringssystemerne. ­Tidligere havde Indien ca. 1.200 forskellige afgiftssatser, hvis man målte på tværs af varekategorier, stater og satser. Disse er i dag ­nedbragt til fem. Tidligere skabte de mange satser massive ­logistiske ­forsinkelser, da varer, som krydser statsgrænser, skulle registreres i forskellige systemer, da staterne sjældent anvendte samme systemer. Alene det, at momsregistreringen nu er ensrettet, betyder en produktivitetsforøgelse, der kan løfte væksten med 0,5 pct. årligt.

Tilslutningen til Modi øges
Da Modi kom til magten ved det nationale parlamentsvalg i 2014, havde han absolut flertal med sit parti, BJP, i underhuset. Siden har der løbende været afholdt lokale statsvalg i Indien, hvor Modi har vundet flere og flere stater. Sæderne i overhuset bestemmes af ­partirepræsentationen i de enkelte stater, hvor hver stat har en række sæder. Modi har siden 2014 opnået flere og flere sæder i overhuset som følge af sin brede popularitet i lokalstaterne. Da de fleste af Modis reformer skal godkendes af både under- og overhuset, tyder det på, at BJP med Modi i spidsen – givet han også vinder det kommende parlamentsvalg i 2019 – i princippet vil få lige så meget magt i Indien, som det kinesiske ­kommunistparti har i Kina, og derfor også tilslutning til at gennemføre tilsvarende fremtidige reformprogrammer, som vi har set ham udføre i denne regeringsperiode.

I C WorldWide er vi overbeviste om, at ”Affordable housing”, herunder socialt boligbyggeri, er en af de reformer, der bliver til noget, og derfor tror vi på selskaber, der er eksponeret mod denne trend. I afdeling Asien er vi overvægtet i indiske aktier med ca. 16 pct. i forhold til benchmark og ud af disse, er ca. 5 pct. eksponeret direkte mod ”Affordable housing”. Vil du vide mere om vores afdelingers ­investeringer, kan du læse mere på cww.dk, hvor du også kan finde prospekter og central investorinformation.

DEL ARTIKLEN

RELATEREDE PRODUKTER

AS
Asien KL

RELATEREDE NYHEDER


SENESTE NYHEDER