Vi bruger cookies til at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger cookies i vores cookiepolitik.

EMERGING MARKETS KL - STRATEGI

Afdeling Emerging Markets investerer i aktier i emerging markets-lande eller aktier, hvor virksomhedens forretning relaterer sig til emerging markets-lande.

Emerging markets betegner de lande, som udvikler sig fra udviklingsøkonomier mod at blive industrialiserede økonomier. Hong Kong og Singapore indgår i denne gruppe. Geografisk findes emerging markets-lande typisk i Asien, Latinamerika, Afrika og Østeuropa. Hvis en udviklingsøkonomi på et tidspunkt overgår til alment at blive betragtet som en industrialiseret økonomi, vil landet i en overgangsperiode på ét år fortsat tilhøre afdelingens investeringsunivers. Afdelingen kan investere op til 10 pct. uden for det beskrevne investeringsunivers.

Afdelingens investeringsfilosofi er at kombinere langsigtede trends og et mindre udvalg af mere kortsigtede temaer med dybdegående aktieudvælgelse. Grundet den specielle markedsstruktur i emerging markets vil antallet af aktier normalt udgøre 50-120, og porteføljen vil typisk være sammensat af såvel store som mindre selskaber. Det er vores erfaring, at det er vigtigt med eksponering til de mindre og mellemstore virksomheder for at kapitalisere på væksthistorien i emerging markets.

Afdelingen henvender sig til langsigtede aktieinvestorer, som ønsker et supplement til de mere klassiske aktiebaserede investeringsforeninger, som investerer bredt i eksempelvis Europa eller globalt.