Vi bruger cookies til at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger cookies i vores cookiepolitik.

FØR DU INVESTERER

WaterRigtig mange investorer taler med deres bankrådgiver om, hvordan formuen placeres bedst muligt ud fra ønsker og behov, samt den risiko man som investor ønsker at påtage sig – det er et naturligt valg.

Vi mener ikke, at det behøver at være så kompliceret - men du undgår ikke at investere lidt tid i at finde ud af, hvad der passer til dine ønsker og dit temperament.

Mulighederne for investering er mange. Placering af formuen via en investeringsforening er en af mulighederne, og her skiller C WorldWides produkter sig ud fra mængden, hvor vi lægger vægt på fokus på enkelthed og gennemsigtighed for dig som investor.

Når du investerer i en af C WorldWides afdelinger, får du adgang til en investeringsekspertise, som pensionskasser og andre professionelle investorer fra hele verden benytter sig af.

Vi tror på at den enkle løsning ofte er den bedste. Det afkast vi alle skal leve af senere i livet skabes i al væsentlighed af de virksomheder, der findes på verdens børser. Derfor mener vi, at langsigtede investorer opnår det bedste resultat ved at fokusere på at sammensætte en portefølje af et fokuseret udvalg af fremtidens succesfulde aktieselskaber.

Vores erfaring er holdbare investeringsresultater skabes gennem Fokus, Stabilitet og Passion. Du kan læse mere om disse principper, og hvordan det er gået for de mange investorer, der siden 1990 har investeret i C WorldWides produkter, her på hjemmesiden og i vores profilbrochure.

Hvis du ønsker mere information om vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte en af vores investeringsmedarbejdere på cww@cww.dk eller telefon 35463546.

Hvilke produkter skal jeg investere i?

Vi anbefaler som udgangspunkt, at hovedparten af ens aktieinvesteringer placeres i afdelinger med få investeringsbegrænsninger. Jo mere spillerum vores investeringsmedarbejdere har, desto bedre kan de arbejde for dig. Efter vores opfattelse kan CWW/Globale Aktier derfor være et kerneprodukt i en langsigtet aktieportefølje, mens vores øvrige afdelinger kan tilføre en ekstra dimension, hvis du f.eks. har særligt positive forventninger til et specifikt område.

Klik her for at læse mere om vores investeringsfilosofi.

Kvantitet eller kvalitet?

Risikospredning er godt - men vi oplever ofte, at nogle investorer spreder deres investeringer over rigtig mange aktier og/eller investeringsprodukter. Hvis du investerer i for mange investeringsprodukter, kan det give dig et ringere overblik over den samlede portefølje, hvilket gør det vanskeligere at holde styr på, hvor muligheder og ikke mindst risici kommer fra. Det er vores erfaring, at fokus på et begrænset antal kvalitetsprodukter har afgørende betydning for det langsigtede resultat af dine investeringer.